Bundsbæk Mølle er ikke kun en gammel bygning med et møllehjul på siden. På åbningsdage med frivillige møllere kan vandkraften stadig sætte hjul og kværne i gang, så korn bliver malet til mel, mens møllerne forklarer, hvad der sker i det knagende træværk.
Inde i møllestuerne bliver historien mere hjemlig. Her handler det ikke om store slag eller fine saloner, men om hverdagen hos mølleren og hans familie: rum, redskaber og spor efter et arbejdsliv, hvor vandstanden udenfor havde direkte betydning for dagen indenfor.
Udenfor skifter stedet karakter. Bundsbæk Mølle ligger tæt ved den fredede Bjørnemose, hvor naturparken binder møllen sammen med eng, mose og kulturhistoriske spor. En sti fører gennem mosen til Rakkerhuset, og området rummer også naturlegeplads, udstillinger, grovsmedje og bageri med stenovn.
Landskabet omkring møllen er ikke pyntet natur ved siden af museet; det er en del af fortællingen. Her mødes møllesø, mose, gamle vejforløb og historier om folk, der levede på kanten af det almindelige samfund. Selv en kort tur kan derfor føles som et lille skift fra møllens maskineri til mosens mere tavse historie.
Bundsbæk Mølle er ikke kun en gammel bygning med et møllehjul på siden. På åbningsdage med frivillige møllere kan vandkraften stadig sætte hjul og kværne i gang, så korn bliver malet til mel, mens møllerne forklarer, hvad der sker i det knagende træværk.
Inde i møllestuerne bliver historien mere hjemlig. Her handler det ikke om store slag eller fine saloner, men om hverdagen hos mølleren og hans familie: rum, redskaber og spor efter et arbejdsliv, hvor vandstanden udenfor havde direkte betydning for dagen indenfor.
Bundsbæk Mølle ligger tæt ved den fredede Bjørnemose, hvor naturparken binder møllen sammen med eng, mose og kulturhistoriske spor.
En sti fører gennem mosen til Rakkerhuset, og området rummer også naturlegeplads, udstillinger, grovsmedje og bageri med stenovn.
Her mødes møllesø, mose, gamle vejforløb og historier om folk, der levede på kanten af det almindelige samfund.
Bjørnemosen er den våde modvægt til møllens træværk og kværne: et fredet eng- og moseområde, hvor høj grundvandstand og mager, sur bund giver plads til en usædvanligt varieret plantevækst.
Mosen er kendt for orkidéer, blandt andet maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og plettet gøgeurt. De tælles årligt mellem maj og juli, og alle orkidéer er fredede. Fra Bundsbæk Mølle fører en svellebelagt natursti gennem området; færdsel skal ske på de afmærkede stier.
Bjørnemosen er den våde modvægt til møllens træværk og kværne: et fredet eng- og moseområde, hvor høj grundvandstand og mager, sur bund giver plads til en usædvanligt varieret plantevækst.
Mosen er kendt for orkidéer, blandt andet maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og plettet gøgeurt.
De tælles årligt mellem maj og juli, og alle orkidéer er fredede.
Fra Bundsbæk Mølle fører en svellebelagt natursti gennem området; færdsel skal ske på de afmærkede stier.
De blå eng-forglemmigej står tæt i græsset med klare gule midter, som får de små blomster til at træde tydeligt frem. I juni giver de et friskt, lavt farvespil langs de grønne kanter ved Bundsbæk Mølle, hvor forårsblomstringen stadig præger vegetationen
De gule midter gør blomsterne lette at få øje på, selv om de er ganske små
De gule blomster på stor skjaller er fanget helt tæt, hvor de grønne bægerblade danner en tydelig ramme om kronbladene. I juni står engplanter som denne friskt i sommerlyset ved Bundsbæk Mølle, og makrobilledet fremhæver både form, farve og de fine detaljer i blomsten
De grønne bægerblade er markante her og gør blomsten let at kende i nærbilledet
I sommervarmen sidder den røde vandnymfe stille på bladene, hvor sollyset fremhæver den klare farve. Juni er en aktiv tid for vandnymfer, og ved Bundsbæk Mølle kan de opleves tæt på fugtige områder, hvor de ofte hviler mellem korte flyveture
Den spinkle krop og de klare farver gør vandnymfen let at få øje på i solskin
Ude i Bjørnemosen ligger Rakkerhuset, også kaldet Bjørnemosehuset, som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Den gamle sti fra Bundsbæk Mølle fører gennem mosen hertil, men sporet kan være trampesti, og årstid og plantevækst kan gøre turen mere eller mindre let.
De sidste beboere var Mette Mus og Niels Kvembjerg, omtalt som Jyllands sidste rakkere. De levede af kålhave, et par geder, lidt jagt og fiskeri, daglejerarbejde – og i hårde vintre fattighjælp og tiggeri.
Ude i Bjørnemosen ligger Rakkerhuset, også kaldet Bjørnemosehuset, som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af 1800-tallet.
Den gamle sti fra Bundsbæk Mølle fører gennem mosen hertil, men sporet kan være trampesti, og årstid og plantevækst kan gøre turen mere eller mindre let.
De sidste beboere var Mette Mus og Niels Kvembjerg, omtalt som Jyllands sidste rakkere.
De levede af kålhave, et par geder, lidt jagt og fiskeri, daglejerarbejde – og i hårde vintre fattighjælp og tiggeri.
