Ved Ansager Mølle står man ved et lille stykke teknikhistorie, der begyndte med vandet i Ansager Å.
Ved Ansager Mølle står man ved et lille stykke teknikhistorie, der begyndte med vandet i Ansager Å. Her blev den gamle mølle knyttet til byens første elektricitetsværk, og energien kom ikke fra et fjernt kraftværk, men fra den opstemmede å lige ved bygningerne.
Stedet opleves i dag bedst udefra. De gamle bygninger er der stadig, og man kan læse stedet som et møde mellem mølle, turbinehus og den å, der engang trak maskineriet. Det er ikke et museum med åbne sale, men et sted hvor murværk, vandløb og lokal hukommelse stadig hænger sammen.
Da planerne om strøm kom til Ansager, var ikke alle overbeviste. En ældre mand skulle have sagt, at de påstod, man kunne “mål så stærkt ned’ o æ møl”, at det kunne lyse oppe i byen – men det troede han nu ikke. Skepsissen siger næsten lige så meget som teknikken: elektrisk lys lød som noget, der skulle ses, før det kunne tros.
Møllen havde allerede haft flere roller, før den blev del af elværkshistorien. Korn, mejeri, brænderi, strøm og senere anden brug har afløst hinanden her. Det mest skæve spor er måske netop kontrasten mellem den gamle vandkraft og de moderne ledninger, der førte “lyset” ind under lofterne i Ansagers huse.
Ved Ansager Mølle står man ved et lille stykke teknikhistorie, der begyndte med vandet i Ansager Å.
Her blev den gamle mølle knyttet til byens første elektricitetsværk, og energien kom ikke fra et fjernt kraftværk, men fra den opstemmede å lige ved bygningerne.
Stedet opleves i dag bedst udefra. De gamle bygninger er der stadig, og man kan læse stedet som et møde mellem mølle, turbinehus og den å, der engang trak maskineriet.
Da planerne om strøm kom til Ansager, var ikke alle overbeviste.
Møllen havde allerede haft flere roller, før den blev del af elværkshistorien. Korn, mejeri, brænderi, strøm og senere anden brug har afløst hinanden her.
På fotoet står elværksbestyrer E. Birk Pedersen ved Ansager Elværks første dieselmotor: en B&W-maskine fra 1912 på 80 hk, sat op i 1929 i et nyt maskinrum.
Den markerer et skift i elværkets historie. De to vandturbiner fra 1921 ydede tilsammen 43 hk, men byens forbrug voksede fra dem. I 1952 kørte værket med tre dieselmotorer og to vandturbiner på samme tid.
På fotoet står elværksbestyrer E. Birk Pedersen ved Ansager Elværks første dieselmotor: en B&W-maskine fra 1912 på 80 hk, sat op i 1929 i et nyt maskinrum.
De to vandturbiner fra 1921 ydede tilsammen 43 hk, men byens forbrug voksede fra dem.
I 1952 kørte værket med tre dieselmotorer og to vandturbiner på samme tid.
I 1964 lukkede Ansager Elværk efter 57 år som lokal strømleverandør ved møllen. Problemet var ikke kun prisen. Husholdninger og industri fik flere maskiner, og de krævede vekselstrøm, mens de små lokale værker hørte til en ældre forsyningsform.
En tid kunne omformere bygge bro fra jævn- til vekselspænding, men udviklingen pegede mod større systemer. Det gamle værk endte som et lokalt punktum for den strøm, der engang begyndte i åens kraft.
I 1964 lukkede Ansager Elværk efter 57 år som lokal strømleverandør ved møllen.
Husholdninger og industri fik flere maskiner, og de krævede vekselstrøm, mens de små lokale værker hørte til en ældre forsyningsform.
Udviklingen pegede mod større systemer.
