På den gamle mejerigrund i Skovlund står der i dag ikke en fabriksbygning, men et ostekar i granit.
På den gamle mejerigrund i Skovlund står der i dag ikke en fabriksbygning, men et ostekar i granit. Det gør stedet lidt særligt: Man skal ikke lede efter skorsten, læsserampe eller mælkespande, men efter et kunstværk, der markerer hvor mejeriet lå, og hvorfor netop denne plads fik betydning for byen.
Ostekarret er udført af billedhugger Laila Westergaard og står på Ole Flensted Plads. Det er hugget i bornholmsk granit, og udsmykningen kredser om egn, mejeridrift, hverdag og tidens gang. I hulningen findes en bevægelig vandkunst, der skal minde om vallens overflade under ostefremstilling.
Fortællingen bag stedet handler om landmænd, mælk og fælles drift. Andelsmejerierne gjorde det muligt for mælkeproducenter at samle kræfterne, eje mejeriet i fællesskab og opnå bedre kvalitet og afsætning. Skovlund Andelsmejeri var en del af den tidlige vestjyske bølge, hvor idéer fra de første andelsmejerier hurtigt blev omsat til praktisk hverdag.
Den nærliggende Byparken Skovlund giver mulighed for et grønt ophold med legeplads, bænkeborde, skov og aktivitetsområder. På torvet er det dog granitkarret, der holder fast i mejerihistorien, mens vandfladen antyder det arbejde, der engang fyldte pladsen.
På den gamle mejerigrund i Skovlund står der i dag ikke en fabriksbygning, men et ostekar i granit.
Det gør stedet lidt særligt: Man skal ikke lede efter skorsten, læsserampe eller mælkespande, men efter et kunstværk, der markerer hvor mejeriet lå, og hvorfor netop denne plads fik betydning for byen.
Ostekarret er udført af billedhugger Laila Westergaard og står på Ole Flensted Plads.
Det er hugget i bornholmsk granit, og udsmykningen kredser om egn, mejeridrift, hverdag og tidens gang.
I hulningen findes en bevægelig vandkunst, der skal minde om vallens overflade under ostefremstilling.
Andelsmejerierne gjorde det muligt for mælkeproducenter at samle kræfterne, eje mejeriet i fællesskab og opnå bedre kvalitet og afsætning.
Skovlund Andelsmejeri var en del af den tidlige vestjyske bølge, hvor idéer fra de første andelsmejerier hurtigt blev omsat til praktisk hverdag.
Den nærliggende Byparken Skovlund giver mulighed for et grønt ophold med legeplads, bænkeborde, skov og aktivitetsområder.
Klokken fire om morgenen 7. november 1897 brændte Skovlund Andelsmejeri ned til grunden. Politimesteren undersøgte brandtomten og pegede på en revne i skorstenen, men den viste sig kun at være i pudslaget.
Årsagen blev aldrig opklaret. Til gengæld gik genopbygningen hurtigt: i 1898 var mejeriet igen i drift på samme plads, midt i den andelsmejeribølge som Skovlund havde været en del af siden 1883.
Klokken fire om morgenen 7. november 1897 brændte Skovlund Andelsmejeri ned til grunden. Politimesteren undersøgte brandtomten og pegede på en revne i skorstenen, men den viste sig kun at være i pudslaget.
Årsagen blev aldrig opklaret. Til gengæld gik genopbygningen hurtigt: i 1898 var mejeriet igen i drift på samme plads, midt i den andelsmejeribølge som Skovlund havde været en del af siden 1883.
Det gamle ostelager var ikke bygget til ost fra begyndelsen. Huset var oprindelig i én etage og hørte til Skovlund Kornmølle som møllerbolig; senere fik ostelageret lejlighed på øverste etage.
Bygningen fortæller også, hvor tæt Skovlunds andelsliv lå på hinanden. Her begyndte Skovlund Brugsforening sit virke i 1888, og i 1916 kom både Skovlund Lokalforening og Skovlund Andelskasse til. Et lille hus, men med usædvanligt mange begyndelser i væggene.
Her begyndte Skovlund Brugsforening sit virke i 1888, og i 1916 kom både Skovlund Lokalforening og Skovlund Andelskasse til.
