På hjørnet af Møllegade og Stationsvej skal man bruge forestillingsevnen. Der står ingen fabriksbygning tilbage, men stedet markerer den store møbelfabrik, som Jens Peder Jensen drev her på Stationsvej 12.
På hjørnet af Møllegade og Stationsvej skal man bruge forestillingsevnen. Der står ingen fabriksbygning tilbage, men stedet markerer den store møbelfabrik, som Jens Peder Jensen drev her på Stationsvej 12. Det er et af de steder, hvor Ansagers arbejdsliv kan læses gennem det, der mangler.
Fabrikken voksede ud af et snedkeri og blev til egentlig serieproduktion. Her blev der lavet skriveborde, spisestuemøblementer, egetræsspisestuer og hvide soveværelser, ikke kun til lokale kunder, men til afsætning bredere ud i landet. Placeringen tæt ved stationen gjorde hjørnet praktisk: møblerne kunne komme videre med banen, mens råmaterialer og varer fandt vej ind til byen.
Branden blev et hårdt brud i byens erhvervshistorie. Fabrikken kom ikke tilbage til Ansager, og mange tidligere ansatte måtte finde nye veje. Flere snedkersvende begyndte som selvstændige i byen, så håndværket fortsatte i mindre værksteder, selv om den store arbejdsplads var væk.
Stedet kan ses fra vej og fortov, og der er ifølge de lokale oplysninger et sikkert sted at stå ved hjørnet. Den egentlige oplevelse ligger i kontrasten mellem et almindeligt gadekryds og den industri, der engang fyldte det.
På hjørnet af Møllegade og Stationsvej skal man bruge forestillingsevnen. Der står ingen fabriksbygning tilbage, men stedet markerer den store møbelfabrik, som Jens Peder Jensen drev her på Stationsvej 12.
Fabrikken voksede ud af et snedkeri og blev til egentlig serieproduktion. Her blev der lavet skriveborde, spisestuemøblementer, egetræsspisestuer og hvide soveværelser, ikke kun til lokale kunder, men til afsætning bredere ud i landet.
Placeringen tæt ved stationen gjorde hjørnet praktisk: møblerne kunne komme videre med banen, mens råmaterialer og varer fandt vej ind til byen.
Fabrikken kom ikke tilbage til Ansager, og mange tidligere ansatte måtte finde nye veje. Flere snedkersvende begyndte som selvstændige i byen, så håndværket fortsatte i mindre værksteder, selv om den store arbejdsplads var væk.
Fotoet viser personalet på Ansager Møbelfabrik på Stationsvej 12, registreret til perioden 1930-1938. Her står snedkere, værkfører Marius Madsen, fabriksejer Jens Peder Jensen og hans hustru Signe Cecilie Jensen samlet foran en arbejdsplads, der snart forsvandt.
Fabrikken brændte ned til grunden 17. januar 1939 og blev ikke genopført i Ansager. Flere af snedkersvendene begyndte efter branden som selvstændige snedkere i byen – et stille efterspil gemt i et gruppefoto.
Fotoet viser personalet på Ansager Møbelfabrik på Stationsvej 12, registreret til perioden 1930-1938.
Fabrikken brændte ned til grunden 17. januar 1939 og blev ikke genopført i Ansager.
Om morgenen 17. januar 1939 begyndte branden ved centralvarmeanlægget efter indfyring med spåner. Fabrikant J. P. Jensen forsøgte selv at kvæle ilden, men røgen tvang ham ud, og kort efter var branden ude af kontrol.
Brandfolk fra Varde og Falck fra flere byer sprøjtede vand fra både brandstandere og en bæk cirka 200 meter væk. Fabrikken brændte ned til grunden, omkring 30 mistede arbejdet, og skaden blev anslået til 150.000 kr.
Om morgenen 17. januar 1939 begyndte branden ved centralvarmeanlægget efter indfyring med spåner.
Fabrikant J. P. Jensen forsøgte selv at kvæle ilden, men røgen tvang ham ud, og kort efter var branden ude af kontrol.
Brandfolk fra Varde og Falck fra flere byer sprøjtede vand fra både brandstandere og en bæk cirka 200 meter væk.
Fabrikken brændte ned til grunden, omkring 30 mistede arbejdet, og skaden blev anslået til 150.000 kr.
