Warning: Undefined array key "HTTP_ACCEPT_LANGUAGE" in /customers/5/7/c/ansagerhytteby.dk/httpd.www/index.php on line 90
I 30 år fra begyndelsen af Anden Verdenskrig i 1940 og frem til 1970 blev der for udvundet brunkul i Søby Brunkulslejer. Arbejdere strømmede til og bosatte sig med familier i skure, træhuse, udtjente rutebiler. Der opstod et lettere lovløst, klondyke-lignende samfund.
Søby Sø, nord for selve brunkulslejerne, er privatejet og er den eneste naturlige sø i området. Den har til forskel fra de fleste af søerne i brunkulslejerne har et varieret dyre- og planteliv.
Øst for søen har Herning Kommune fået lov til at indrette en offentlig grill- og rasteplads, hvor man også kan bade i søen.
Vær opmærksom på, at det kun er tilladt at færdes på de afmærkede veje og stier i området. Der er fare for jordskred udenfor afmærkningerne.
57 mindesten vidner om Danmarks farligste arbejdsplads. Mange blev levende begravet, når sandet skred i de åbne udgravninger, eller ulykker opstod i forbindelse med materiel, brønde, højspænding og sprængstof.
Anlægget ligger meget smukt på museets område.
Museet åbnede i 1977 og fortæller historien om gravning af brunkul fra 1940 til 1970. Det sker i form af fotos, genstande og værktøj fra perioden. Museet råder over tre autentiske arbejderhjem fra 1940’erne, købmandsforretning, forsamlingshus, spisehus og mange maskiner.
I de travleste perioder var der helt op til 5.000 arbejdere beskæftiget i Søby Brunkulslejer.
BrunkulsmuseetI den sydlige del af brunkulslejerne ligger et 30 meter højt udsigtspunkt, hvor der er et godt overblik på det særlige landskab. Træerne på toppen holdes nede, så man har udsigt til alle sider.
Udsigtspunktet er på toppen af en såkaldt endetip. Det betyder, at der ikke er gravet efter brunkul under den og derfor sikker at gå på.