Warning: Undefined array key "HTTP_ACCEPT_LANGUAGE" in /customers/5/7/c/ansagerhytteby.dk/httpd.www/index.php on line 90 Bordrup Klitplantage
Bordrup Klitplantage
©
35 km

Bordrup Klitplantage

Sandflugt var et stort problem i Vestjylland. Sandet kunne holdes i ave ved at plante lynd, marhalm og hjælme, senere plantede man nåletræer. De første nåletræer blev plantet i Ulfslo i Bordrup Klitplantage helt tilbage i 1856. Selve klitten er hele 350 hektarer og måler op til 5 km. I dag bliver den store fyrretræsskov blandt andet benyttet til militære øvelser, men klitplantagen er også kendt for sine populære mountainbikebaner.

Ved Ulfslo i Bordrup Klitplantage er rejst en sten over plantøren, som foretog den første beplantning. Trapper fører op på to højdepunkter, hvorfra der er en fin udsigt, og man kan få et indtryk af Danmarks største parabelklit.

I klitplantagen er der anlagt tre naturskønne MBT-ruter af forskellig længde og sværhedsgrad, så hele familien kan få en en sjov eftermiddag på cyklen.

Plantagens afmærkede vandreruter er også velbesøgte. Dele af den populære plantage ligger hen som urørt skov, og især området omkring Ulfslo byder på smukke gåture langs de anlagte stier. I den sydlige del kan skoven udforskes fra hesteryg.

Den litauiske træskærer Julius Urbanavisius har i 1997 sammen med sin kone fremstillet træskulpturen af klitplantøren.

Kontakt Ansager Hotel og Hytteby på tlf. 75 29 70 50
eller reception@ansagerhotel.dk
for booking af hotelværelse eller hytte.
hitwebcounter