Warning: Undefined array key "HTTP_ACCEPT_LANGUAGE" in /customers/5/7/c/ansagerhytteby.dk/httpd.www/index.php on line 90
Esbjerg Kommune har siden 1921 opkøbt jord i Marbækområdet og ejer nu 900 ha med mange rekreative muligheder. Marbækområdet indgår i Nationalpark Vadehavet og byder på fantastiske udsigtspunkter, fortidsminder, naturlegeplads samt overnatningsmuligheder. Området kan gennem hele året opleves på nært hold ved at følge de mange afmærkede naturstier.
Skoven i Marbæk går mod vest helt ud til klinten mod Ho Bugt, hvorfra man har en storslået udsigt over den nordlige del af bugten.
På Kravnsø kan du overnatte i telt eller shelter 1 eller 2 nætter. Brænde medbringes eller samles i skovbunden. Drikkevand kan hentes på Myrthuegaard ca. 1 km væk. Vandet i pumpen på pladsen er uegnet som drikkevand.
Myrthuegård ligger hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt og Vadehavet begynder. Centret er udbygget flere gange og danner nu base for en naturbørnehave, formidling for dagtilbud og skoler, friluftsfaciliteter og møde- og udstillingslokaler.
På centret findes en offentlig tilgængelig udstilling kaldet Hvor Å, Hav og Mennesker Mødes. Udvendigt er der to tilgængelige toiletter.