Warning: Undefined array key "HTTP_ACCEPT_LANGUAGE" in /customers/5/7/c/ansagerhytteby.dk/httpd.www/index.php on line 90
Fugletårnet ved Skjernåvej, beliggende på vejen mellem Lønborg og Skjern, er et af de mest benyttede udsigtspunkter, og her finder man gode oversigtsforhold over Hestholmsøen i både vestlig og østlig retning.
Det store, handicapvenlige fugletårn byder ikke kun på en imponerende udsigt over Hestholmsøen og græsningsengene, men tilbyder også muligheden for at parkere bilen og gå på digerne, der findes lidt nord for p-pladsen ved Hestholmsøen. Tårnet er også et besøg værd, selv hvis man ikke er interesseret i fugle, men blot ønsker at nyde den smukke udsigt.
Siden 2010 har havørnen ynglet i omegnen af ådalen og kan dagligt ses fouragere i den vestlige del af ådalen.
Prikken øverst på fotoet er en havørn, som har fået de store flokke af gæs til at gå på vingerne.
Dagen før dette foto blev taget, var der observeret en sortvinget braksvale. Den fløj nærmest opvisning rundt om tårnet. Det rygtedes hurtigt og mange fugleinteresserede var mødt op i tårnet med deres store kikkerter og delte beredvilligt ud af deres viden.
Over 265 fuglearter er observeret i området. Året rundt ses imponerende mængder af skarv, fiskehejre, knopsvane, grågås, blishøne og mange andearter.