Warning: Undefined array key "HTTP_ACCEPT_LANGUAGE" in /customers/5/7/c/ansagerhytteby.dk/httpd.www/index.php on line 90
Pumpestationen er den største af de fem pumpestationer fra afvandingsprojektet i 1960’erne, og den er stadig i funktion.
Inde i pumpestationen er en udstilling, hvor man man se og røre ved de gamle pumper, og fra taget har man en storslået udsigt over naturområdet.
Ved parkeringspladsen er der informationstavler med ture ud i området. Der er mange borde/bænke og et par sheltere tæt ved, hvor man kan nyde kaffen eller grille middagsmaden.
Nær pumpestationen står denne mindesten med navnene på de lokale initiativtagere til afvandingsprojektet og teksten ”Ved sammenhold blev vundet frugtbar jord”.
Men tiderne er skiftet, og nu er den dengang vundne jord ført tilbage som natur.
En meget populære seværdighed i Skjerne Engene er de to trækfærger, der er den eneste adgang til deltaets største ø, Kalvholm.
Ved pumpestationen ligger trækfærgen "Blishønen" klar til at krydse åen. Der er selvbetjening og man sejler ved at trække i rebet langs færgens kant. Færgerne kan bære op til 12 personer ad gangen samt cykler. Der er redningsveste ombord.
Plads med 2 store sheltere, grillplads og muldtoilet. Ingen vand. Pladsen ejes af Naturstyrelsen og kan ikke reserveres.
Toilet findes tillige i pumpestationen 100m derfra.
Pumpestation Nord afvander stadig de store markområder nord for diget. Områderne blev ikke omfattet af naturprojektet, der blev afsluttet i 2002, og viser i dag, hvordan landskabet i ådalen så ud, før genopretningsprojektet blev gennemført.
Stien går mod vest til Ringkøbing Fjord hvor Skjern Å har sit udløb. Åen transporterer årligt 25.000 m3 sedimenter, der gennem et par hundrede år har aflejret sig i og omkring fjorden og således skabt Danmarks eneste floddelta.
For enden af den 3 km lange sti, er der rejst et fugletårn med udsigt over fjorden. Der er også borde og bænke til at nyde den medbragte madkurv.
Kør over diget ved pumpestationen. Her finder du en stor parkeringsplads med tavler, der fortæller om området. Det er et godt sted at starte, hvis du vil gå ture i området.