Warning: Undefined array key "HTTP_ACCEPT_LANGUAGE" in /customers/5/7/c/ansagerhytteby.dk/httpd.www/index.php on line 90 Karlsgårde Sø kunstig sø ved Karslgårdeværket
Karlsgårde Sø
©
12 km

Karlsgårde Sø

Karlsgårde Sø blev til omkring 1920 som led i etableringen af Karlsgårde Værket. Et vandfald på omkring 10 meter fra søen og ned til Varde Å giver energi til værket, der er Danmarks næststørste vanddrevne elektricitetsværk. Søen er på 80ha og den største sø i det sydvestlige Jylland.

Tambours Have

På vej rundt om søen støder du på Tambours Have, der med sine smukke, særprægede og fremmede planter er et besøg værd. Køb og nyd en kop kaffe i det nybyggede orangeri.

Skræddermester Tambour begyndte at samle planter fra alle klodens egne i 1940-erne, hvor han grundlagde haven. Varde Kommune overtog haven i 1979 og fører den videre i Tambours ånd.

Grillhytte

Grillhytte ligger i forbindelse med legepladsen ved Tambours Have, der ligger i søens østlige ende. Hytten kan benyttes hele året rundt. Man skal blot selv medbringe grillkul.

Lysfest i Tambours Have

En stemningsfuld aften hvor haven er oplyst af levende lys. Langs stier, flydende i søerne og hængende fra træerne hænger der levende lys.

Lysfesten i sensommeren er blevet en tradition i Tambours Have.

Karlsgårde Dagen

Karlsgårde Dag blev holdt første gang i 2008 og arrangeres af ca. 200 frivillige. De seneste år har omkring 5000 gæster besøgt arrangementet, der byder på masser af forskellige tilbud, som man kan prøve eller smage på hele vejen rundt om søen.

Legeplads med træfigurer

Legepladsen ligger tæt ved Tambours Have og er hovedsageligt lavet af naturmaterialer. Der findes borde/bænke ved legepladsen, hvor man kan nyde sin medbragte mad.

Shelterplads for natten

Shelterpladsen ligger ved ned til søen ved et optrækningssted for kanoer. Her må du overnatte en eller to nætter.

Hjertestien

Hjertestien er en afmærket sti, der går rundt om Karlsgårde Sø. Turen er på ca 6 km gennem et varieret landskab med skov, hede og tæt på søen.

Kontakt Ansager Hotel og Hytteby på tlf. 75 29 70 50
eller reception@ansagerhotel.dk
for booking af hotelværelse eller hytte.
hitwebcounter